Sådan forbereder du dig, når du skal holde middag

Sådan forbereder du dig, når du skal holde middag

Skal du holde middag? Det kan være for familie, for venner eller andre bekendte. I så fald er der meget, der skal gøres, og det kan være svært at vide, hvor man skal begynde med forberedelserne. Derfor finder du her en kort og overskuelig oversigt over de vigtigste forberedelser, du kan gøre, når du skal holde en middag – fra maden og borddækningen til påklædning samt smykker og ure.

Vælg hvilke retter, der skal serveres

Første skridt er at gøre det klart, hvilket mad du vil servere til middagen. Ofte kan det være en god idé at lade sig inspirere af begivenheden og typen af selskab, der skal komme til middag. Hvordan vil du gerne have stemningen skal være? Og hvordan skal aftenen forløbe? Det er gode spørgsmål at stille dig selv.

Serverer du en fin middag med tre retter og flere typer bestik og glas på bordene, kan du med al sandsynlighed forvente, at stemningen bliver relativt formel. Det kan fungere godt i nogle situationer og til nogen typer af selskaber, mens det kan virke stift og akavet i andre.

Ønsker du omvendt en afslappet og tilbagelænet stemning, kan det være en god idé at tænke i retter, der kan hygges omkring, og som måske tager tid at spise. Det kan eksempelvis være tapas med flere små retter, som du og gæsterne kan hygge sig med.

Til sidst findes der naturligvis en gylden middelvej – en blanding mellem den formelle og den tilbagelænede løsning. Her kan du lade dig inspirere af årstiden og servere lækre grillede retter om sommeren eller retter med efterårets råvarer, hvis middagen holdes om efteråret.

Dæk bordet til anledningen

Næste skridt er at dække bord (og eventuelt pynte) til anledningen. Er der tale om en fødselsdag? En studenterfest? En nytårsfest? Anledningen kan på mange måder være afgørende for, hvad der forventes af borddækning og oppyntning. Det betyder dog ikke, at du skal føle, at du skal leve op til nogens forventninger. I mange tilfælde kan det også være sjovt at tænke anderledes, originalt og kreativt. Det skaber ofte gode minder og gør, at middagsselskabet er noget, dine gæster vil kunne huske.

Klæd dig på efter begivenheden – fra tøj til smykker og ure

Når alle omstændighederne – maden, pynten og borddækningen – er af vejen, er det tid til at tænke på, hvordan du selv vil tage dig ud til middagen. Hvis der er tale om et afslappet og tilbagelænet arrangement, hvor du blot får nogle af dine nærmeste på besøg til lækker mad og hygge, er der måske ikke den store grund til at gøre et stort nummer ud af påklædningen. Andre gange – til større eller mere festlige begivenheder – kan det give mening at tænke nærmere over din påklædning og måske endda planlægge den. Som vært er det dig, der sætter tonen for middagsselskabet, og det kan du blandt andet gøre gennem den påklædning, du ifører dig. Også detaljer som smykker og ure kan være med til at afgøre, hvor ”pyntet” et selskab, der er tale om. Smykker og ure går man dog aldrig galt i byen med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk