Sådan finder du fede møbler til din spisestue
Mange familier ønsker nu til dags et stort køkkenalrum med plads til både køkken og spisestue. Nogle ønsker endda også, at stuen er en del af dette rum. Ønsket kommer fra ideen om nærværet blandt hele familien. Man kan ligeledes nemt holde øje med børnene, som sidder i stuen med en film eller ved spisebordet med lektier. Her kan forældrene stå i køkkenet og forberede aftensmad, mens de kan snakke frit til børnene og hjælpe dem.
Psykologisk set viser dette ønsket meget om nutidens familiestruktur. Det danner nemlig plads til alles behov i et fælles rum. Med andre ord kan man stadig være individuel i familiens fællesskab. Hvordan opbygger du så det rette fællesrum og den perfekte spisestue?
Vælg de rette møbler til spisestuen
Spisestuen skal være særdeles indbydende, da rummet samler familien over god mad på diverse tidspunkter. Særligt er spisebordet rummets midte og vægter derfor meget i indretningen. Nogle vælger derfor også et stort rundt bord, da formen er mere indbydende til fællesskab og tæthed. Det mest klassiske er dog de aflange firkantede borde i forskellige materialer og designs. Særligt er trælignende spiseborde blevet meget populære, grundet deres ro og naturlige energi til rummets følelse.
De mere bæredygtige spiseborde kan eksempelvis være lavet af bambus eller rattan. De har begge et naturligt udtryk, mens ingen af dem er en træsort. Begge materialer er nemlig græsarter. Bambus er eksempelvis også begyndt at blive brugt til mere bæredygtigt tøj i stedet for bomuld.
Udover spisebordet er spisestolene også vigtige. De skal være behagelige, så man har lyst til at bruge en hel aften ved spisebordet. Ligeledes ønsker mange også at stolene passer til bordet for at give mere ro i rummet. Dermed vælger mange også et bordestolesæt i samme materiale eller farve.
For at spisestuen ikke bliver for upersonlig eller steril, kan man tilføje en pyntehylde, der kan sætte et ekstra præg på rummet. Er spisestuen en del af køkkenet eller stuen, kan en kommode eller reol agere perfekt som en åben og let rumdeler.
Bestil dem direkte fra sofaen derhjemme eller prøv dem fysisk i en butik
Hvordan finder ud så de rette møbler til spisestuen og resten af huset? Generelt set er møbler til spisestuen, og f.eks. stuen, møbler man har gennem mange år. Dermed er det en god ide at vælge kvalitetsmøbler og bruge lidt ekstra penge på indkøbene.
Grundet onlineshoppingens store popularitet er udvalget af møbler på nettet steget over de sidste par år. Det giver gode muligheder for at købe fede møbler til din spisestue hjemme fra sofaen af. Det kan dog nogle gange være en fordel at handle møbler i en fysisk butik, så man kan mærke komforten. På møbelhjemmesider er der dog oftest flere muligheder for at se møblet i forskellige temaer og sammensætninger – eksempelvis en spisebordstol ved forskellige spiseborde. Dermed kan det være nemmere at finde sin egen æstetik og se, om f.eks. spisebordsstolene passer ind i sin nye spisestue eller køkkenalrum.