3 gode grillopskrifter til sommer
Sommeren står for døren og der findes næsten ikke noget bedre end at tænde op i grillen og lade maden dufte i hele haven. Vi danskere er glade for mad og sætter stor pris på et godt måltid. Det skal ikke være en hemmelighed, at mange mennesker i dag er tilbøjelige til lige at ringe og bestille noget take-away, men der er ikke noget bedre end når vi selv laver det og kan dufte, at maden er på vej.
Grillspyd med kylling og grøntsager
Denne ret er super nem at gå til og et kæmpe hit blandt børn. Du kan dertil selv ændre på den, hvis der er noget du ikke bryder dig om. Til retten skal du cirka bruge 300 gram kyllingefilet, som skal skæres ud i mindre stykker. Dem kan du krydre med forskelligt krydderi, som blandt andet paprika, timian eller bare salt og pepper. Derudover skal du selvfølgelig have nogle spyd. Her kan du enten købe engangsspyd, som er lavet af træ, eller du kan købe spyd, du kan genbruge, der er lavet i stål. Hvis retten hitter i din familie, vil det altid kunne betale sig at købe spydende i stål. Derudover skal du købe grøntsager. Hvis du allerede nu ved, at der er nogle grøntsager hverken du eller dine børn bryder sig om, så kan du altid undgå dem. Oplagte grøntsager til en ret som denne vil være rød peber, gulerødder, aubergine og squash. Disse grøntsager passer perfekt til den lettere brændte grillsmag. Til en ret som denne kan du tilsætte ekstra salat eller kartofler, alt efter dine behov og hvad du synes, der er lækkert.
Laks på grillen
Fisk hører sommeren til og her er laks et oplagt valg, når man har fundet grillen frem. Laks er nemt at gå til og kan både grilles direkte som det er, men du har også mulighed for at give det lidt mere sommerlig smag. Hvis du lægger store citron skiver og en masse friske krydderurter ovenpå laksen, kan du gøre den både lækker og saftig. Syren fra citronen, giver den et sommerligt bid og krydderurterne er med til at tilføje ekstra smag. Hertil kan du enten servere grøntsager som du også har grillet eller ovnbagte kartofler. Hvis du vil gøre det lidt ekstra lækkert, kan du lave en smørsovs dertil. Her svitser du nogle hvidløg i en pande, hvorefter du tilføjer en deciliter grøntsags bouillon. Lad det koge ind til det halve og tilsæt en god stor klat smør. Smag det til med salt og pepper, og så kan du til sidst tilføje mere smag med frisk persille. På den måde skaber du en sommerret, der både er nem og god til et godt glas hvidvin.
Spareribs med marinade
Hvis I rigtig skal hygge Jer og nyde sommeren, og at det måske er blevet sommerferie, så er det tid til spareribs. Det er en sikker vinder til børn, men også til voksne. Spareribs er nemt at lave, men hvis du ønsker at gøre det ekstra ud af det, kan du selv lave marinaden til kødet. Her skal du bruge en del forskellige ingredienser, men det gør dine spareribs det hele værd. Hvis du ikke har tid eller overskud til at kaste dig ud i at lave din egen marinade, kan du altid købe en færdiglavet i et supermarked. Til denne ret kan du enten tilføje en salat, hvis du ønsker, at det skal være sundt, men pomfritter og kartofler går også altid godt sammen med spareribs og er tilmed nemt at lave.