Opskrifter på mobilen

Opskrifter på mobilen

Der er mange fordele ved at have opskrifter på mobiltelefonen. Du behøver nemlig ikke investere i dyre kogebøger eller have et kaos af sedler med opskrifter liggende i skuffen. Der findes et utal af apps, der kan downloades til både iPhone og Android, hvor der kan findes uendeligt mange opskrifter. Her vil de altid være til at finde, de hverken fylder eller roder og mange af disse apps kan hentes ned helt gratis.

Læs mere om her, hvilke opskrift apps du bør downloade til din mobil. Du kan også hente en app til mobilen, der kan samle alle de opskrifter, du allerede har liggende, så du får styr på dine opskrifter.

Find alverdens opskrifter i Karolines Køkken appen

Denne app indeholder en helt masse forskellige opskrifter. Både de nemme opskrifter du kender, men også de mere specielle og avancerede opskrifter. Dessertopskrifter er der også masser af derinde. Karolines Køkken appen giver dig altså opskrifter til enhver lejlighed.

Inde i appen kan du udfylde dine præferencer i forhold til specifikke madvarer. Her kan du skrive de ting, du virkelig elsker, så vil appen sørge for at præsentere dig for opskrifter, du sandsynligvis vil synes om.

Herudover kan den komme med forslag til aftensmad, ugentlige madplaner og andre smarte muligheder. Du kan også se, hvilke opskrifter, der er mest populære hos andre brugere af appen.

Denne app har altså alt, hvad du har brug for og lidt til, uanset om du er nybegynder i et køkken eller super dygtig, eller om det er en fancy ret eller blot småkager, du mangler en opskrift på.

Stop madspild og spar penge med Forresten appen

Denne app er lavet for at kunne minimere madspild. Det, den egentlig kan er, at give dig gode råd til, hvordan du kan lave nogle lækre retter ud af det, du lige har i dit køleskab, så du sjældent behøver at smide noget ud.

Appen fungerer således, at du indtaster, hvad du har i køleskabet, som du gerne vil have brugt, og så kommer appen med forslag til, hvordan du kan bruge råvarerne i en ret.

Så hvis du har brug for madinspiration og samtidig gerne vil tage hensyn til miljøet og din pengepung, er denne gratis app en super god idé. Hent den ned på din mobil og se, hvad den forslår dig.

Få hjælp til opskrifter og indkøbslister med Rema 1000 appen

Rema 1000 har lavet en app, der både giver dig en masse gode opskrifter og laver indkøbslisten for dig.

Opskrifterne er inddelt i forskellige kategorier, der gør det nemt for dig at finde den rette opskrift. Overskrifterne kan for eksempel være ’hverdagsmad’, ’mad til børn’ eller ’nøglehulsopskrifter’.

Når du har fundet en ret, du gerne vil lave, kan du tilføje ingredienserne til din indkøbsliste. Så kan du selv slette de varer, du allerede har i dit køkken. Med dette system, er der aldrig nogen ingredienser, du kommer til at glemme.

Mange af opskrifterne er nemme og børnevenlige, så appen kan være nyttig og inspirerende for de fleste.

Download Petit Four, hvis du mangler bageopskrifter

Der er både en gratis og en betalt version af appen. I denne app kan du både finde simple og nemme bageopskrifter og flotte konditorkager.

Det smarte ved denne app er dens videofunktion. Der er nemlig detaljerede videoer, der guider dig roligt igennem bageprocessen. Herved bliver det muligt for dig, at lave mere komplicerede kager derhjemme, hvis blot du har det rette udstyr.

Få adgang til en verden af desserter med appen fra Dan Sukker

Dan Sukker har samlet over 500 opskrifter til desserter, kager og andre søde sager. Du kan både finde simple og mere avancerede opskrifter heri. Denne app har også funktionen, der tilføjer ingredienserne til en indkøbsliste.

Opskrifterne er meget brugervenlige. Der er til alle opskrifter er letforståelig vejledning og gode billeder af desserterne.

Du kan kigge rundt derinde og lade dig inspirere af de mange flotte kager og desserter, og du kan gemme dine favoritter, så de er lette at finde næste gang du skal lave dem.

Saml dine opskrifter på mobilen med FooDoo

FooDoo er en gratis app, der kan samle alle dine opskrifter. Det smarte ved denne app er, at du både kan gemme opskrifter fra forskellige hjemmesider og madblogs, scanne opskrifter fra magasiner eller kogebøger samt skrive dine egne opskrifter ind i appen og tilføje billeder.

Herudover viser den også tusindvis af andre opskrifter, du kan vælge imellem. Du kan søge efter retter eller specifikke ingredienser. Denne app kan også hjælpe dig med indkøbslisten.

Væn dig til at bruge din mobil under madlavning og indkøb

Det kan godt tage lidt tid at vænne sig til at have opskrifterne og indkøbslisten på mobilen, men så snart det bliver en vane, vil du mærke, hvor rart og nemt det er. Det er meget lettere at holde styr på opskrifterne, og du skal aldrig rode rundt efter dem. Du har sandsynligvis altid din mobil tæt på dig alligevel, så du kan lige så godt udnytte dens mange muligheder.

2 thoughts on “Opskrifter på mobilen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk